Feriehusudlejernes Brancheforening

Feriekompagniet i Blåvand er en del af Feriehusudlejernes Brancheforening

Feriehusudlejernes Brancheforening blev stiftet i 1977 og repræsenterer en blanding af sommerhusudlejningsbureauer og turistbureauer, der alle har det til fælles, at de udlejer sommerhuse i Danmark - enten over hele landet, regionalt eller lokalt.

Foreningen samarbejder også med andre relaterede brancheorganisationer som bl.a. VisitDenmark og Dansk Turismefremme. Feriekompagniets medlemsskab af Feriehusudlejernes Brancheforening er din garanti for ordentlige forhold, når du lejer sommerhus.

Foreningens formål er:

  • at virke for en samlet, enig og stærk branche
  • at styrke den kollegiale forståelse og samarbejdet mellem branchens udøvere i ind- og udland
  • at varetage medlemmernes kommercielle og politiske interesser gennem medlemsmøder eller andre passende aktiviteter
  • at virke for en generel højnelse af branchens anseelse, bl.a. ved at tilvejebringe og opretholde såvel etisk som forretningsmæssigt forsvarlige forhold inden for branchen. 

Læs mere om Feriehusudlejernes Brancheforening.