Ridning i ferien ved Blåvand

I Westernbyen på Hvidbjerg Strand Camping finder du ridecenteret, der tilbyder rideture for alle aldre, hvad end du er nybegynder eller erfaren rytter.

Den røde tur – solnedgangstur

En tur for ryttere med ca. 3 års erfaring, der ønsker at galopere i fuld fart på stranden. Vi rider gennem plantage, klitter og ned på Hvidbjerg Strand, hvor vi nyder at ride mod solnedgangen. Turen har indlagt pause.

Den gule tur – terræntur

Er du let øvet rytter? Kan du skridte og trave? Turen går gennem Hvidbjergs terræn, og der er mulighed for galop, hvis du har lyst.


Den grønne tur – skridttur

Turen for nybegyndere i alle aldre. Du får instruktion og hjælp med opsidning, undervisning på ridebanen samt en skridttur i terræn. Slutteligt er der en frivillig travetur på banen.

Den blå tur – strandtur

Strandtur langs Hvidbjerg Strand mod Skallingen, hvor der rides i vandkanten og på strandbredden. Du har mindst 3 års erfaring og står ikke tilbage for galop i fuld fart.

Tilmelding

På opslagstavlen ved stalden eller på 75 25 50 39 eller 29 60 93 80.
Husk at møde op mindst 5 minutter før.

Al ridning, omgang med heste samt færdsel på ridecenteret er på eget ansvar.