Bordrup Klitplantage

Bordrup Klitplantage er en del af Bordrup-Oksby Plantage. Den store fyrretræsskov benyttes blandt andet til militære øvelser, mens Bordrup Klitplantage er særligt kendt for sine MTB-baner. Der er flere ruter i plantagen, så både nye og øvede ryttere kan nyde et besøg i skoven.

Skovens afmærkede vandrerute er også velbesøgt, og det sydlige af skoven har anlagte ridestier.

Vær opmærksom på, at områderne kan være afspærret grundet Forsvarets øvelser.

Syd for Bordrup Klitplantage ligger også Oksby Hundeskov.