Sommerferie

Hold sommerferie i naturskønne Blåvand ved vestkysten

Naturen ved Blåvand er balsam for sjælen hele året rundt. I sommerperioden, når solen skinner lidt længere og folk er lidt gladere, er her dog helt specielt! Bo i et af Feriekompagniets mange sommerhuse og oplev den særlige stemning i Blåvand ved Vesterhavet.

Inspiration til aktiviteter i sommerferien

I sommerferien er der lokale aktiviteter ugen rundt – spørg os om hjælp eller henvend jer ved turistinformationen ved fyrtårnet på Blåvandshuk. Her er nogle forslag til, hvordan I får en stor portion dejlige ferieminder med hjem…

Tag en tur på stranden

Stranden i Blåvand er helt speciel med sine rolige bølger og lave vand. Grundet Horns Rev, der danner en lagune på sydstranden, er stranden velegnet for børn og børnefamilier. En varm sommerdag er det nemt at glemme, at man faktisk befinder sig i Danmark!

Cykelløb

I august måned afholdes det årlige cykelløb Blåvandshuk Rundt. Der er tre ruter på hhv. 35, 70 og 115 km, så hele familien kan deltage.

Se minimurerne arbejde

Varde Miniby, der er en tro kopi af Varde anno 1886, kan I fra maj til oktober se minimurerne arbejde hver onsdag kl. 9-12. Se dem tilskære, male og sammenbygge materialerne til bygningerne i byen.

Oplev handelslivet i Blåvand Centrum

Blåvand By har butikkerne åbent året rundt, men i sommerperioden opstår der en hyggelig torvestemning på den imponerende gågade. Gå på opdagelse i specialbutikkerne, nyd en is på en bænk og køb souvenirs med hjem.

Efter en lang og dejlig dag kan I se solnedgangen fra hesteryg. Vil I hellere gå selv, er udsigten fra Det Blå Bjerg i Blåbjerg Klitplantage helt formidabel.

Ikke mere end halvanden times kørsel fra Blåvand Strand ligger LEGOLAND. Køb billetter igennem os hos Feriekompagniet og spar 25% på billetten.

Blåvand har alt, I drømmer om, og mere til...