Fejr jul eller nytår i et hyggeligt sommerhus på Vestkysten

Hvem siger, at sommerhusferier altid skal ligge om sommeren?

Ved Blåvand Strand kan hele familien holde juleferie i et luksuriøst sommerhus langt fra hverdagens stress og jag. Pak julegaver, risalamande og børn bag i bilen og kør afsted mod den skønne Vestkyst til en jul, I sent vil glemme! Booker I sommerhus med ankomst mellem den 17. og 26. december, kvitterer vi med en god flaske vin og en lækker æske chokolade ved ankomst!

Luk julehyggen ind

Et sommerhus ved den jyske vestkyst er den ideelle ramme for en hyggelig jul uden trængsel og alarm. Alt foregår i et helt andet tempo i de vestjyske klitter. At købe de sidste julegaver i Blåvand by kan sagtens være et helt dagsprojekt, der involverer både varm kakao, en lækker julefrokost og måske et besøg hos Blåvand Bolcher, hvor I kan lave jeres eget juleslik. Ønsker I at udforske julestemningen på den vestjyske kyst er Jul på Bundsbæk Mølle også et besøg værd. Her kan I bl.a. købe kunsthåndværk og smukke juledekorationer og få smagsprøver på lækre juledelikatesser.

Forkæl familien i den søde juletid

I et sommerhus er der plads til hele familien! Drømmer I om den helt store juleaften, hvor I samler alle børnebørnene, bedsteforældre, fætre, kusiner, onkler og tanter, så er det mere end oplagt at leje et sommerhus med mange soverum, hvor der er plads til hele familien og en uforglemmelig jul – for både store og små.

Nytårsferie i rolige omgivelser

Drømmer I om at fejre nytår i rolige omgivelser eller trænger I til at slappe af efter de travle juledage, har I også rig mulighed for at holde nytårsferie i sommerhus. Særligt familiens firbenede medlemmer vil sætte pris på at komme på afstand af krudt og knald, så tag kransekage og nytårshat med til Blåvand Strand og hop ind i det nye år til lyden af Vesterhavets brusen!