Vi udvider butikken...

Så er vi kommet godt ind i det nye år, og ser frem mod et 2018 med stor glæde.

Da vi er inde i en rivende udvikling, er pladsen på vores kontor blevet for trang. Derfor er vi i fuld gang med, at få vores konto lokaler lavet større. Dette indebærer at nogle vægge bliver revet ned, og skranken vil blive rykket lidt. Der bliver også lavet en indgang og sti op til vores kontor fra Blåvandvej, for at vores gæster som kommer gående, har lettere ved at komme ind til os.

For at være godt rustet til den kommende sæson, har vi budt velkommen til Birgit Hansen på kontoret. Ligeledes er Elsabeth også i praktik hos os, her i foråret og er ansat hos os fra 1/7-18.

Vores udbud af både sommerhuse og ferielejligheder, er også blevet udvidet. Her er der tale om både nybyggede huse/lejligheder, samt huse som ikke har været til udlejning før og huse som tidligere har været udlejet gennem andre bureauer. Så kik forbi vores hjemmeside, og se nærmere på det store udvalg af muligheder, hvis i ønsker at afholde en ferie i nærheden af stranden, naturen og samtidig nyde godt af muligheden for krydre ferien med oplevelser og lidt byliv.