Hærens Åben Hede søndag den 24. juni 2018

 

Hæren har en gang om året, de seneste år, inviteret til Åben Hede. Der kan alle der har lyst komme forbi og opleve demonstration af F-16, kørsel med køretøjer og udstilling af historiske køretøjer.

Der er mulighed for at komme rigtig tæt på køretøjerne, som man som turist af og til oplever her i Blåvand-området.

Da der i forbindelse med demonstration og skarpskydning fra 15.00-16.00 er meget larm på pladsen, foreslår vi at I medbringer høreværn.

Der vil være adgang til pladsen fra flere steder i Blåvand, venligst følg skiltene der er opsat i dagens anledning.

Program
10:00 - 14:45
Udstilling af moderne kapaciteter og historiske køretøjer.

14:45 - 15:00
Garnisonskommandant oberst Torben Dixen Møller byder velkommen.

15:00 - 16:00
F-16 demonstration, kørsel med køretøjer og skarpskydning.

Gratis adgang
Salg af pølser og drikkevarer
Fotografering er tilladt
Husk høreværn
Hunde må medbringes, men skal være ude af området fra kl. 14:30 pga. skarpskydning.
Droner er forbudt!