Efterårsferie

Efterårsferien nærmer sig med hastige skridt, og som altid markerer den et skift. Væk er de lyse og lange sommermåneder, og ind kommer efterårets nye lys og farver. Er du blandt de gæster, der fik sikret sig et sommerhus i den populære uge 42, kan du godt begynde at glæde dig til alle de oplevelser og attraktioner, der finder sted her.

 

Med de koldere temperaturer udenfor er det rart med muligheden for at slappe af og få varmen i lækre indendørsfaciliteter. For alle gæster hos Feriekompagniet er der 40% rabat på entré i Blåvand Kurbad og Wellness, 30% rabat på entréen i Play City, samt 25% rabat på entré i Blåvand Badeland.

Kun halvanden times kørsel fra Blåvand ligger LEGOLAND, der har skruet op for (u)hyggen i efterårsferien og i forbindelse med Halloween. Køber I billetten gennem Feriekompagniet, får I 25% rabat på entré. Så kan hele familien opleve særlige Halloween-oplevelser og prøve parkens sjove forlystelser.

Som altid er Blåvand by åben - også når sommerperioden slutter. I efterårsferien danner byen ramme for caféhygge og shopping blandt de mange delikatessebutikker, der sælger vin, ost og chokolade. Prøv også de lækre hjemmelavede bolcher fra Blåvand Bolcher.

 

Ønsker I blot at nyde det vildere vejr og de flotte efterårsfarver, inviterer naturen omkring Blåvand til alt fra indsamling af kastanjer og kantareller eller udforske den spolerede natur i området. Ønsker man at blive blæst godt igennem af Vesterhavets brusen, kan man tage en frisk tur til Blåvand Fyr og fortsætte videre ud til Danmarks vestligste punkt.

False - StandardPage - Frontpage