Hvordan kan man holde en mere bæredygtig ferie?

Bæredygtig turisme

Hvad betyder bæredygtighed for dig, når du drager på ferie, og er det egentlig mere bæredygtigt at tage på ferie i Danmark end i udlandet?

80% af vores huse forsynes med grøn vindmøllestrøm, og de er derfor markeret med et vindmøllemærke.  

Hvor vigtige er bæredygtige rejser for dig?

Meget tyder på, at det for manges vedkommende i de senere år er begyndt at betyde mere og mere.

Generelt set kan man sige, at Danmark er med helt fremme, når vi snakker bæredygtig turisme, og hvad der kendetegner en bæredygtig feriedestination.

I Danmark har vi et godt image, når det drejer sig om bæredygtighed i det hele taget, og det afspejler sig også i forhold til turisme.

Man ser flere og flere forbrugere, der ønsker at nedbringe antallet af flyrejser, benytte mindre CO2-belastende transportformer, når man skal rejse til destinationen, og derudover er der hele økologitrenden og fokus på at genanvende så meget som muligt.

Vi estimerer, at op mod 80 % af vores feriehuse på den ene eller anden måde benytter sig af grøn energi. 

F.eks. har vi huse, der benytter sig af jordvarme, solceller og varmepumpe, og vi har huse, hvor du kan få opladet din elbil, mens du holder ferie. 

Skåner man klimaet ved at holde ferie i Danmark fremfor at drage til udlandet?

VisitDenmark har foretaget en undersøgelse, der viser, at flere og flere forbrugere overvejer at rejse mindre udenlands af hensyn til miljøet.

Hos VisitDenmark oplever man også en stigende interesse for at holde ferie i Danmark, og at bæredygtighed i stigende grad har indflydelse på danskernes ferievalg.

I 2020 var Danmark for femte år i træk danskernes foretrukne feriedestination – noget, som corona-situationen jo selvfølgelig havde stor indflydelse på og også vil have stor indflydelse på fremadrettet i forhold til ferieplanlægningen.

Udover at man sparer flyveturen til udlandet, som udleder CO2, så får man ved at holde ferie i Danmark en lang række muligheder for at opleve den fantastiske natur, vores land har at byde på. Nogle gange glemmer man måske, HVOR betagende vores naturlandskaber herhjemme rent faktisk er.

At drage ud og få sig en vaskeægte naturoplevelse kan ske på cyklen, på gåben, i en kano, på et paddleboard mv. Der er uanede muligheder.

Vi prøver på ingen måde at være dømmende eller belærende med de forslag, vi kommer med her på siden. Vi forsøger blot at give lidt inspiration til, hvordan du kan holde ferie hjemme i Danmark og samtidig opnå en lille sidegevinst i form af at skånet miljøet blot en lille smule.

Så hvordan kan jeg holde en bæredygtig ferie?

Vi vil ikke lægge skjul på, at vi naturligvis bakker op om og bifalder den stigende interesse blandt danskerne for at holde ferie herhjemme i Danmark.

Vi vil gerne gøre det så nemt og overskueligt som muligt for dig, der lægger vægt på, at ferien skal holdes hjemme i Danmark – uanset af hvilken grund det så måtte være.

Lej et bæredygtigt sommerhus – se mulighederne herunder

Vi vil herunder gennemgå en række muligheder for, hvordan du kan tænke bæredygtighed ind i din næste sommerhusferie. Vi har et bredt udvalg af feriehuse, der på den ene eller anden måde kan være med til at gøre din ferie mere klimavenlig. Dermed kan du – om end i et mindre omfang – bidrage til bæredygtig turisme. Et lille bidrag er bedre end ingenting.

Nogle huse har f.eks. varmepumpe eller jordvarme. Det sikrer, at omkostninger til forbug holdes på et minimum, og miljøet belastes så lidt som muligt. 

Hold klimavenlig ferie i et energisparehus

Vi har en lang række energisparehuse i vores udvalg af sommerhuse. Fælles for dem er, at de hver især har faciliteter eller indbyggede funktioner, der gør, at de er mere klimavenlige end ”traditionelle” sommerhuse. På hver enkelt husdetalje side kan du læse mere om, hvilke miljøvenlige faciliteter, der er at finde i det pågældende hus, som gør, at du bidrager med din del til den bæredygtige turisme.

Nyd ferien i et sommerhus med varmepumpe

En varmepumpe er med til at sikre et behageligt indeklima, da der kommer cirkulation i luften. Flere af varmepumperne kan også fungere som aircondition i de varme sommermåneder, hvilket kan være en fordel, når man lige har brug for at køle ned efter en tur på stranden.

Også om vinteren er der store fordele i at vælge et sommerhus med varmepumpe. Det er ofte billigere at varme huset op med en varmepumpe, end det er med almindelig elvarme.

Lej et sommerhus med ladestander til elbil

Drager du på ferie i en elbil, er der mulighed for at få ladet din bil op, når du ankommer, når du sover eller bare når der lige er behov for det.

Find vores sommerhuse med ladestander til elbil herover.

Hold ferie i et sommerhus med Tesla ladestation

Tag på sommerhusferie i din Tesla, uden at du skal gå og være nervøs for, om der mon er strøm nok. I vores sommerhuse med Tesla ladestation kan du nemt og bekvemt få ladet din Tesla op.

Det er oplagt, når du f.eks. ankommer til huset efter en lang køretur – så er det meget rart at få ladet op, så der er strøm nok til de kommende feriedage. Eller lad op i løbet af natten.

Uanset hvad er det i hvert fald rart at kunne holde ferie, uden at man skal være nervøs for, om der mon er strøm nok til en udflugt eller til turen hjem, når ferien er slut.

Se vores huse med Tesla ladestation herover.

False - StandardPage - Frontpage