Kvie Sø

Søpavillonen ved Kvie Sø
Omgivet af indlandsklitter ligger Kvie Sø, en cirkelformet fredet sø, på den sandede slette ved Ansager. Fra Blåvand er der ca en times kørsel til søen. Turen går over Varde så det kan jo kombineres med indkøb eller en tur i Varde miniby. Udover søen finder I et pandekagehus, badestrand og legeplads.

Søen 
Søen er en af de sjældne lobeliesøer, som er nærringsfattige hedesøer. Den har en god vandkvalitet og sandbund. Den er i store dele så lav at den er meget velegnet for børn. Der er også en badebro midt i søen.

Spadseretur
Er vejret ikke til badning er der mulighed for at få en tur rundt om søen. Omkring søen er der anlagt 2 vandrestier. Stierne, der er anlagt af Hjerteforeningen, er henholdsvis 2,5 og 3,5 km lange. Naturen omkring søen er meget smuk og man går det meste af turen lige ved vandkanten. Turen kan også anbefales en vinterdag, for med lidt is på søen og de smukke svaner der samler sig på søen får man en ubeskrivelig flot naturoplevelse på turen.

 

Pandekagehuset

Sol og sommer ved Kvie Sø
Hollandske madpandekager belgisk øl
Stemning ved Kvie Sø Ansager

Huset er en familierestaurant med hollandske pandekager som specialiet. Der er altid 50 forskellige pandekager og 15-20 belgiske øl på menuenkortet. I løbet af sæsonen er der mange forskellige arrangementer omkring søen og restauranten. Der er f.eks. Sankt Hans aften, alle onsdage i april, maj, juni, juli, august og september er der en speciel sammensat menu fra 17.30-20.00,om vinteren er der Søndagsbrunch og Vinterpandekagebuffet. Se mere på hjemmesiden

Legeplads

Legeplads og solbadning
Badning i børnevenlige Kvie Sø
Legeplads i sandet ved Kvie Sø

I finder også en dejlig stor legeplads med sandbund til børnene. Den ligger i forbindelse med selve pavillonen og de bænke der er sat op udenfor. Er man heldig kan man også få et glimt af de påfugle der holder til i området.