Svampejagt i Blåvand

Gå på opdagelse i skoven og find svampe

Der er spisesvampe i de danske skove hele året, men sensommeren og efteråret er den perfekte tid til at gå på svampejagt i, da antallet her er på sit højeste. Der findes flere forskellige slags spisesvampe som f.eks. markchampignon, almindelig kantarel, tragt-kantarel, stor trompetsvamp og karl johan svamp.

Der findes også giftige svampe i skovene, som snehvid fluesvamp, grøn fluesvamp, rød fluesvamp, almindelig netbladhat og stans røhat. Hvis I ikke er de store svampekendere på forhånd, er det derfor en god idé at I sætter jer ind i, hvilke der er giftige og hvilke der er spiselige. I kan f.eks. starte med at læse Naturstyrelsens svampeguide.

Guidede ture med naturvejleder
Der er også mulighed for at gå på svampejagt under kyndig vejledning. I Naturpark Vesterhavet ved Blåbjerg Plantage kan man tage på svampejagt i september med en naturvejleder, som vil klæde jer godt på med al den nødvendige viden om både spiselige og giftige svampe. Under turen, som varer ca. 3 timer, får I ligeledes tips og tricks til tilberedning og opvarmning af svampe. Læs mere om arrangementet her.

Svampejagt i efterårsferien uge 42
Hvis I holder efterårsferie i et sommerhus i Blåvand i uge 42, har I mulighed for at tage hele familien med på en spændende svampejagt i Sdr. Plantage. Her vil der også være en naturvejleder til at guide jer omkring de forskellige typer af svampe og til at fortælle lidt om tilberedningen af de spiselige svampe.
Kontakt NaturKultur Varde på Telefon 75 22 22 50 eller e-mail nkv@naturkulturvarde.dk for nærmere information