Ankomst og afrejse

Jeres feriehus er klar kl. 14.00 på ankomstdagen.

Vi bestræber os på at gøre alt klar, til I ankommer. Skulle huset – trods vores procedurer – ikke være rent, skal I med det samme henvende jer til vores kontor, så sender vi vores rengørings–team forbi.

I bedes aflæse målerne jævnfør jeres forbrugsseddel ved ankomst og afrejse. Strømmåleren er oftest udenfor huset. Hvor I finder de andre målere står på jeres strømseddel.

Går noget i stykker i løbet af ugen, kontakter I os per email, på kontoret eller ringer – gerne inden kl. 11, så har vi en chance for at komme ud samme dag.

Rengøring og polservice
Venligst bestil rengøring onsdag til afrejse lørdag. Ellers efterlader I huset, som I selv ønsker at finde det.

Ved bestilt slutrengøring
Huset efterlades opryddet. Affald skal fjernes, køleskab og opvaskemaskine tømmes. Evt. hundehår fjernes. Puder og dyner lægges pænt på sengene, møbler og havemøbler stilles på plads. Har du brugt husets grill, skal denne rengøres og tømmes for kul.

Ved egen rengøring
Alle overflader, lamper og skabslåger tørres af. Der støvsuges og vaskes gulv i hele huset. Senge og møbler rengøres og evt. hundehår fjernes – også fra tæpper, puder og måtter. Puder og dyner luftes og lægges pænt på sengene.

Badeværelse/r rengøres grundigt, fliser og amartur tørres af, spejle pudses, håndvaske, evt. tandkrus og toiletter rengøres. Toiletspand tømmes.

Køkken: Ovn, plader, skuffe under ovn, kogeplader og emhætte rengøres. Opvaskemaskine tømmes og filter renses, køleskab tømmes og rengøres. Bestik, service og øvrigt køkkengrej skal være rengjort, tørret af og anbragt på rette plads. Håndvask og skab under håndvasken rengøres og affald fjernes.

Pejs/brændeovn tømmes for aske – dog kun hvis asken er helt kold og uden gløder – og glasset rengøres. Vinduer skal pudses både ude og inde såfremt de kan nås uden hjælpemidler. Havemøbler stilles pænt og grillen rengøres og tømmes for kul.

Skraldespanden bliver tømt mandag til og med fredag. Ellers kan I få ekstra sække hos os.

I poolhusene kommer vores tekniker en gang ugentligt og yder poolservice. Han har selv nøgler.

Afrejse
På afrejsedagen skal huset forlades kl. 10. Nøglerne afleveres hos os, og forbrug afregnes. Husk at notere målertal.

Vores personale kontrollerer samme dag huset. Inden du/I forlader huset bedes du/I slukke for al lys, skrue ned for eller slukke for varmen og sørge for at alle vinduer og yderdøre er lukkede og låst.

Kom godt hjem, og vi håber vi ses igen.

Ønsker I at rejse hjem før vores åbningstid, kan I komme forbi kontoret dagen før og afregne beregnet forbrug, så kan I blot lægge nøglerne i vores postkasse, som I finder ved vores indgangsparti til kontoret.

 Se åbningstider her.