Sommerhuse med pool

 

 

Luksus sommerhuse med indendørs pool

Hos feriekompagniet er vi kendt for at have et stort udvalg af lækre luksus sommerhuse med pool. Pool-sommerhusene har typisk store, fine fællesarealer både ude og inde og egner sig generelt til at være mange mennesker samlet. Skal I på ferie hele familien på tværs af generationer, kan et sommerhus med pool være lykken for både unge og gamle.

Sommerhus i Danmark med pool

Vores sommerhuse med pool har som minimum plads til 8 personer, og der er huse for enhver smag. Vi har både de gamle klassiske murstenshuse med stråtag og pool fra 00'erne og helt nye, moderne træhuse med moderne interiør og lækre detaljer. Du kan også finde specielle sommerhuse med pool, der har masser af personlighed og hygge eller moderne og stilrene poolhuse med kvalitet og funktionalitet i højsædet. Udover et pust af luksus, så kan et poolhus også give jer fleksibilitet og en forsikring om, at badedragten eller badedyret med garanti bliver luftet på ferien til Blåvand. Rammer I ind i det lunefulde danske sommervejr, hvor byger hilser på i tide og utide, så er det ærgerligt at have lovet børnene en tur i vandet, når stranden ikke lige er stedet at opholde sig - her er poolen en sikker vinder. Egen pool giver jer også mulighed for at trække indenfor i de varmeste timer midt på dagen og holde store og små i skygge, mens vandlegene kan fortsætte. Sidst men ikke mindst, så skal I ikke bekymre jer om åbningstider på de lokale svømmehaller, hvis I rejser om vinteren, da jeres egen private pool har åbent døgnet rundt. 

Indendørs pool og fede faciliteter

De fleste af vores store nye poolsommerhuse er indrettet med aktivitetsrum og flere forskellige muligheder for at holde sig beskæftiget uanset alder, køn og interesser. Nogen kan spille pool eller bordtennis, mens andre gamer på hemsen eller bobler i jacuzzien. Hos Feriekompagniet kan du samtidig finde et sommerhus med pool, der ligger tæt på havet, centralt i byen eller inde i skoven. Der er altså noget for enhver smag og enhver alder i vores poolhuse. 

I vores mange aktivitetshuse kan du endda kombinere pool med fx udendørs spa. Et udendørs spa bad er helt ideelt til de kølige aftener, hvor I kan nyde et glas vin under stjernerne eller få varmen i, hvis du er den friske type, der godt kan lide at vinterbade. I kan også være heldige at få fingre i et sommerhus med både pool, spa og sauna. Så er grundlaget lagt for en ferie med wellness og afslapning for hele familien. 

Se udvalget af sommerhuse med aktivitetsrum lige her!

Luksussommerhuse katalog

Få endnu mere inspiration og gode bud på luksussommerhuse i Blåvand i vores skønne katalog.

Se katalog

Luksus pool sommerhus

Vores luksus sommerhuse kan danne den perfekte ramme for en eksklusiv ferie i gode venners lag. Tjek ind, læn jer tilbage og slå benene op. Nyd de skønne omgivelser med komfort og æstetik i højsædet, det helt specielle lys på vestkysten og den unikke rå natur, der ligger lige uden for vinduerne. Se nærmere på vores sommerhuse med havudsigt, så kan du nyde hver morgen med en kop kaffe og det vestjyske lys i øjnene og føle, at du nærmest er i ét med naturen omkring dig. Et sommerhus med havudsigt giver dig også rigtig gode muligheder for at se de helt fantastiske vestjyske solnedgange - det er naturens helt egen luksusoplevelse. 

Blåvand byder på det hele.

Søg sommerhus
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Gode tilbud på poolhuse

Vi har løbende en række gode tilbud på forskellige af vores sommerhuse. Du finder både tilbud til 2 personer, 14 dages ferie betal for 12 og ikke mindst vores meget populære Last Minute tilbud. Der er ingen garanti for at du kan finde et Last Minute tilbud på dit foretrukne poolhus, men det er værd at holde øje og slå til, når dit drømmehus kommer på tilbud. Dette tilbud henvender sig til de spontane og modige, der tør vente til sidste øjeblik med at booke ferien. Til gengæld kan du være heldig at få din drømmeferie i et lækkert poolhus i Blåvand til en rigtig god pris. Men som sagt; du skal holde godt øje, for de gode tilbud bliver hurtigt booket. 

Se alle Last Minute tilbud her og hold løbende øje med siden.