
Ribe, en af Danmarks smukkeste byerRibe ligger en god times kørsel fra Blåvand, men det er turen værd, ikke bare at se Domkirken, men også se selve byen. Danmarks ældste byRibe har bevaret sit gamle bymiljø. Der er en helt særlig atmosfære i den jyske købstad, som hvert år trækker rigtig mange turister til. Man kan tage turen på egen hånd eller melde sig til en af de mange rundvisninger der er i Ribe. Rundvisning kan bookes hos Ribe turistbureau. ![]() Ribe VikingeCenterPå Ribe VikingeCenter kan du komme helt tæt på vikingerne. Du kan komme indenfor i husene, klappe dyrene, skyde til måls med langbue eller deltage i krigertræning. Det er muligt at male mel på drejekværnen, eller du kan sætte dig ved bålet sammen med vikingerne og bage dit eget fladbrød. Har du børn kan de blive plejebarn i byhøvdingens familie. De kan låne en vikingekappe og en filtet hue, og så længe de har det på er de en del af familien. De kommer til at lave de samme ting som børnene lavede i vikingetiden.
Ribe DomkirkeVor Frue Kirke er landets ældste og bedste bevarede. I Domkirkens tårn finder du det nye museum der viser bygningens historie, helt fra de første sten blev lagt ca. år 1150. Et besøg her vil mætte dig med indtryk af kalkmalerier, mindetavler og godt håndværk. Fra det 50 m høje borgertårn har du en storslået udsigt over byen og Vadehavet. |