Gå på opdagelse i de mest luksuriøse sommerhuse 

Velkommen til vestkystens perle

Blåvand er stedet hvor enestående og smuk natur forenes med kulturelle oplevelser, shopping og aktiviteter i særklasse. Blåvand er en destination, som vil fortrylle med sin autentiske charme, badevenlige strande og luksuriøse sommerhuse.
 

Vi viser her et lille udpluk af vores mest luksuriøse og hyggelige sommerhuse til dig, der gerne vil skabe uforglemmelige minder med venner eller familie.

 

Horns Rev 27A

Gennemført luksussommerhus med pool og fantastiske udeområder

Sætter du pris på kvalitet og luksus er dette sommerhus lige noget for dig. Her er ikke gået på kompromis med noget, og i hvert eneste rum vil du opleve æstetiske og arkitektoniske detaljer og valg, som overrasker og bidrager til den fulde luksusferie.

Et sommerhus skabt til samvær

I husets hjerte ligger det store køkkenalrum, som via store glaspartier flyder sammen med de imponerende udeområder på begge sider. Her finder du loungeområder, spisepladser og sofagrupper som indbyder til, at man opholder sig udenfor meget af tiden.

Med udsigt til Blåvandshuk fyr

Dette fantastiske hus ligger for enden af en stille grusvej omringet af træer og den dejligste nyanlagte sommerhushave med klitter og marehalm. 

 

Med udsigt til Blåvandshuk fyr, ligger det tæt på Danmarks vestligste punkt i den del af Blåvand, hvor der er lidt længere mellem husene.

Se sommerhus

Kringsvej 3B

Luksuriøst og helt enestående sommerhus i topklasse

Sjældent udbydes sådan et lækkert og luksuriøst sommerhus til udlejning. Huset er bygget i år 2023 i allerhøjeste kvalitet hvad angår både materialer og indretning. Der er ikke et sted i dette hus, hvor det luksuriøse og funktionelle ikke er fuldendt. Følelsen af merværdi skabes konstant ved en ferie i dette overdådige sommerhus.

Unikke detaljer - Wellnessafdeling og lækre samlingspunkter

I huset findes både en 25 m² stor pool, en spa, et boblende ”fodbad” samt en lækker og rummelig sauna. Det er muligt for både store og små at nyde disse faciliteter til fulde, hvad enten det er med afslapning eller svømmeleg for øje. Udover pool området så tilbyder huset også et aktivitetsrum, hvor familie- eller vennedysten kan få frit afløb med et spil pool eller bordtennis.

Se sommerhus

Savmøllen 4

Førsteklasses sommerhus i fantastiske omgivelser

Allerede inden man træder indenfor, er det værd at tage en tur rundt om huset, og kigge nærmere på de mange udendørs faciliteter. Her er der overdækket terrasse med intet mindre end 4 terrassevarmere og et havemøbelsæt med plads til 12 personer. Videre rundt om husets støder man på wellnessafdelingen med jacuzzi og udebruser. Solvognene på terrassen giver plads til ro og fordybelse.

Moderne sommerhus med masser af underholdning

Huset er bygget i tidens moderne og flotte materialer hele vejen igennem. Aktivitetsrummet byder på forskellige aktiviteter, så gæsterne har mulighed for at dyste mod hinanden. Tag plads i den bløde sofa og dyk ned i PlayStation spil. Bordfodbold er også en mulighed. Den indre spillefugl vækkes til live ved billardbordet eller ved dartskiven.  

Særdeles god beliggenhed

Ønsker I kulturelle oplevelser ligger Tirpitz museet kun en kort køretur fra sommerhuset. Her er både faste og periodiske udstillinger med spændende historier fra området. 
Blåvand har i øvrigt en zoologisk have, minigolfbaner og en gågade fyldt med muligheder for shopping. Find nye klæder, bestil en stor is, eller besøg det lokale bolchekogeri, hvor der er mulighed for at lave sine egne bolcher. 

Se sommerhus

Savmøllen 9

Charmerende og luksuriøs stråtækt sommerhus

Dette hyggelige sommerhus ligger placeret på en skøn naturgrund i et roligt og ugeneret område. Huset er bygget i 2020 og er indrettet i en tiltalende moderne nordisk stil. Dette sommerhus med sit flotte klassiske stråtag og den fine træbeklædning vil uden tvivl kunne danne rammen for en uforglemmelig ferie i Blåvand.

Plads til hele familien

Sommerhuset rummer et kombineret køkken-alrum og stue med god plads til hele familien. Køkkenet er veludstyret og stuens bløde møblement lægger op til flere timers hygge – det kan være med kortspil, brætspil eller måske endda en god film i fjernsynet. Fra det store alrum er der direkte adgang til husets spændende aktivitetsrum. Her kan familiens yngste eller de konkurrencelystne sjæle dyste i pool.

Fantastiske udeområder

Udenfor huset ligger en 250m² stor terrasse, hvor godt 30 m² af den er overdækket og har loungesofaer og et spisebord. Her kan aftenerne nydes i fred og ro, og grillen kan med fordel tændes på en lun sommeraften. Bag huset ligger endnu en hyggelig terrasse, hvor morgen- og aftensolen kan nydes i fulde drag.

Se sommerhus

Sønder-Vasevej 148

Enestående og ugeneret midt i Blåvands hjerte

Dette sommerhus er noget helt specielt og indeholder alt, hvad hjertet kan begære for at opfylde drømmen om en ferie fyldt med luksus og mere til. Sommerhuset er et perfekt valg for familien eller vennerne, som sætter stor pris på samvær, ugeneret og privat beliggenhed, natur og en helt masse velvære og luksus på én gang.

Ideel til vandhunde

I den sydlige del af huset ligger pool- og spaafdelingen, hvor man for alvor kan nyde både vandleg i poolen samt wellness og forkælelse. Den indendørs swimmingpool giver jer mulighed for at holde badeferie hele året rundt, og med integreret modstrømsanlæg er der mulighed for en god lang svømmetur. I saunaen bliver I hurtigt tørre igen efter dukkerten.

Fantastiske udearealer

Hvis man hellere vil nyde naturen og stilheden under åben himmel, kan man vælge at trække udenfor i den udendørs jacuzzi – som nævnt er der tænkt på absolut alt i dette fantastiske sommerhus.   

Se sommerhus

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Vi sidder altid klar til at hjælpe med rådgivning og svar.

Kontakt os her

Strandparken 3

Lækkert og charmerende stråtækt hus med vidunderlig beliggenhed

Dette hyggelige sommerhus ligger på den eftertragtede adresse Strandparken 3. Herfra er der kun få hundrede meter til den smukke strand, Hvidbjerg Strand. Her er det muligt at hoppe i bølgen blå eller nyde det lyse og bløde sand mellem tæerne uanset alder.

 

Enestående terrasseområde med jacuzzi og sauna

Udenfor venter et udeområde af en anden verden. Den enorme træterrasse emmer af luksus, hygge og velvære, som kan være med til at danne ramme om en uforglemmelig ferie. I terrassens jacuzzi kan I nyde det lune og boblende vand. At sidde i jacuzzien på en stjerneklar nat, er absolut ikke til at stå for. 

Se sommerhus

Ved Heksebjerg 1

Moderne sommerhus med unikt overdækket loungeområde

Dette topmoderne og nordisk inspirerede sommerhus ligger i et roligt og naturskønt område i Blåvand. Her er mulighederne for at kombinere naturen med luksus og afslapning helt ideelle.

Et sommerhus med plads til hinanden

Indendørs er huset indrettet med et åbent og rummeligt køkken-alrum, hvor ferien for alvor kan byde på hyggelige og mindeværdige stunder. Specielt kan det anbefales at samles ved det store spisebord eller i det komfortable sofamøblement til et parti brætspil eller andet hyggeligt samvær.

Se sommerhus

Ved Volden 21

Flot og ikonisk luksushus i gåafstand til hele området i Blåvand

Dette nybyggede sommerhus i Blåvand byder på luksus til hele familien. Den store sydvestvendte træterrasse er ideel, hvis familien vil nyde det gode vejr. En del af terrassen er overdækket, så man frit kan søge læ eller skygge hvis det er nødvendigt. Når mørket falder på, vil loftet i den overdækkede terrasse lyse op, som en stjernehimmel – dette er blot et af eksemplerne på, hvorfor dette hus er ikonisk og detaljeorienteret.

Rig mulighed for ude- og indehygge

Er vejret ikke til udendørs hygge, så er der rig mulighed for at hygge sig indenfor. Blandt andet er der et aktivitetsrum med poolbord, bordtennis og en bar. I stuen er der også en komfortabel sofagruppe, hvor der kan læses bøger til den store guldmedalje, eller spilles brætspil med hele familien.

Se sommerhus

Fandt du ikke drømmehuset?

Se hele vores udvalg her