FLUGT - Refugee Museum of Denmark

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Glæd dig til et nyt og spændende museum for flygtningehistorier ved Vestkysten

I sommeren 2022 åbnede FLUGT - Refugee Museum of Denmark er verdens første museum for flygtningehistorier. Glæd dig til et spændende museum i international klasse, hvor arkitektur, kultur og historieformidling smelter sammen i en spændende helhed – og tilbyder en oplevelse for hele familie.

Vidste du, at der i årene mellem 1945 og 1949 ankom mere en 200.000 civile tyskere til Danmark? En stor del blev indkvarteret i flygtningelejre. Én af disse finder du i Oksbøl ved den jyske vestkyst – og det er hér, du kan opleve det nye museum FLUGT. Da lejren var på sit højeste husede den 35.000 flygtninge – og det var derfor ikke uden grund, at den i folkemunde blev omtalt som ”storbyen bag pigtråd”. FLUGT er bygget op omkring de tilbageværende rester af lejren. Nærmere bestemt omkring de to hospitalsbygninger, der stod tilbage. Her kan I glæde jer til en spændende og lærerig oplevelse, hvor I kommer med bag hegnet i lejren og kan gå på opdagelse i de mange personlige fortællinger, som flygtningelejren rummede.

Læs mere om FLUGT

Oksbøllejren er blevet til museum

 

Flugt - Refugee Museum of Danmark formidler fortællingen om Danmarkshistoriens største flygtningelejr efter Anden Verdenskrig - Oksbøllejren.

Det er det anerkendte arkitektfirma Bjarke Ingels Group, der har tegnet stregerne til museet, som har fået et internationalt snit i et historisk perspektiv.

Arkitektur og historieformidling smelter sammen

 

Museet omhandler et vigtig stykke dansk-tysk historie. Men formidlingen handler ikke kun om at genfortælle historien. Det handler også om de tråde, vi kan trække frem til i dag. Flugt og flygtninge er nemlig to emner, der til stadighed fylder i vores samfund og samtid.

BIG forener fortid og nutid i FLUGT

Museet ligger dér, hvor Oksbøllejren lå, og det er bygget op omkring resterne af to lazaretbygninger, som var en del af lejren. Arkitektfirmaet BIG har forbundet de to bygninger med en smuk tilbygning i stål. Det hårde materiale er med til at give facaden et lukket udtryk – fuldstændig som flygtningelejren var på begge sider af pigtrådshegnet. Når du besøger museet, vil du møde unikke historier om de mange mennesker, der levede som flygtninge i lejren og om deres hverdag, håb og drømme for fremtiden. Derudover vil museet fortælle historier om flygtninge til alle tider.

Tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group

Det er det danske og verdenskendte arkitektfirma BIG – Bjarke Ingels Group, der har tegnet FLUGT. Firmaet stod også bag stregerne til Tirpitz, et museum i verdensklasse med smuk arkitektur og unik formidling.

Tilbygningen mellem de to hospitalslænger som udgør museets facade er bygget i cortenstål og har ikke et eneste vindue. Materialet skal symbolisere den lukkethed, der var forbundet med lejren. Det var nemlig ikke tilladt for de mange flygtninge i lejren at have nogen form for kontakt med udefrakommende. Desuden var den 4,5 km2 store flygtningelejr indhegnet med pigtråd. Ståltilbygningen fremstår dermed som en lukket mur, fuldstændig som flygtningelejren gjorde det.

Når du kommer ind på museet, bliver du mødt af et overvældende lyst og åbent rum. I modsætning til facaden er der her anbragt store vinduespartier, som trækker lyset og naturen ind på museet. Det skal symbolisere liv, drømme og håb – som også var en del af livet som flygtning i lejren og derfor også en vigtig del af fortællingen.

Dét kan du opleve på FLUGT – Refugee Museum of Denmark

Er du på udkig efter en unik ferieoplevelse ved den jyske vestkyst, så er museet FLUGT - verdens første museum for flygtningehistorier - bestemt et besøg værd. Få historierne om de mange tusinde flygtninge, der levede i Oksbøl-lejren i årene mellem 1945 og 1949. Tag en spadseretur gennem plantagen og oplev sporene af den enorme flygtningelejr, der på et tidspunkt husede 35.000 mennesker på samme tid. Det er blandt andet personlige og unikke beretninger om disse skæbner, du kan opleve på museet.

Derudover kan du gå på opdagelse i skoven omkring museet. Her ligger flygtningekirkegården, som hvert år besøges af mange efterkommere. Og er du vild med arkitektur, kan du glæde dig til at opleve et smukt museum, tegnet af det verdenskendte arkitektfirma BIG.

Oplev FLUGT - Lej et sommerhus i Blåvand og omegn
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Oplev historien med lyd og lys 

Som gæst bliver du guidet rundt i udstillingerne med lyd og lys. Museet tilbyder formidling gennem audio-guiden. Det betyder, at du via et headset modtager lydindtryk og informationer om udstillingerne i takt med du bevæger dig rundt fra punkt til punkt i museet. Det skaber en ekstra dimension, som vækker udstillingen til live og skaber en helt unik oplevelse.

Ude i plantagen vil du med lyden i ørerne få en fornemmelse af at stå midt i den store flygtningelejr. Glæd dig derfor til en helt særlig oplevelse.

En fortælling om flugt i flere tidsaldre

Oksbøllejren var Danmarkshistoriens største flygtningelejr, og det var ikke uden grund, at den blev omtalt som ”storbyen bag pigtråd”. Efter afslutningen af Anden Verdenskrig i 1945 voksede lejren nemlig til Danmarks sjettestørste by. Da den var størst, fandt 35.000 børn, kvinder og mænd husly i lejren. Selvom historien om Oksbøllejren er den røde tråd gennem museet, kommer du også til at møde fortællinger om flugt og flygtninge til alle tider. Emnet er nemlig universelt – og rækker udover tid og sted. Du vil derfor kunne opleve fortællinger om dét at være på flugt, at komme i sikkerhed, at få en hverdag op at stå igen og at bygge et nyt hjem.

En del af Vardemuseerne

FLUGT – Refugee Museum of Denmark er en del af Vardemuseerne. Man forventer, at museet bliver endnu et populært flagskib, som vil kunne tiltrække mange gæster hvert år. Den tyske stat har, som noget helt særligt, valgt at støtte opførslen af museet. Det skyldes, at museet formidler en vigtig del af den tyske historie. Samtidig bliver flygtningekirkegården årligt besøgt af mange tyske efterkommere.

Oplev Danmarkshistoriens største flygtningelejr i Oksbøl

Vidste du, at Danmarkshistoriens største lejr for flygtninge var placeret i Oksbøl? Lejren gav husly til de mange tusinde mennesker, der var flygtet fra Tyskland, da den Røde Hær trængte frem med voldsom fart ved krigens afslutning i 1945. Mere end 200.000 civile tyskere kom til Danmark i denne periode, og en meget stor del af disse blev indkvarteret i lejren i Oksbøl.

Bag enhver flygtningestrøm gemmer der sig unikke og personlige beretninger – om de mennesker og de familier, som har forladt deres hjemland og hjem. Det er en fortælling om flugten, om at komme i sikkerhed og om at få en hverdag til at fungere. Samtidig rummer det også fortællingen om de drømme, håb og tanker, der er om fremtiden. Det er blandt andet disse historier, du kan opleve på museet FLUGT – personlige beretninger, der sætter ansigt på de mange skæbner, der gemmer sig bag tallene.

Kort om lejren i Oksbøl

Lejren i Oksbøl var 4,5 km2, og den lå gemt bag et 8 km langt hegn med pigtråd. Den gav husly til mere end 100.000 mennesker i årene mellem 1945 og 1949 – og da den var størst rummede den 36.000 flygtninge. Det var derfor ikke uden grund, den blev kaldt ”storbyen bag pigtråd”. Et stenkast fra museet ligger den tyske flygtningekirkegård, hvor 1796 tyskere ligger begravet – en stor del af de begravede er kvinder og børn, som ikke klarede den hårde start, de havde fået på livet. Bamser og buketter vidner om, at der stadig den dag i dag er mange efterkommere, som besøger kirkegården.

Er FLUGT også for børn?

FLUGT – Refugee Museum of Denmark er et museum for alle – både børn og voksne. Men det er klart, at mange af museets personlige beretninger rummer store følelser. Håbet er, at FLUGT kan skabe en tryg ramme, hvor der er plads til at tale om de tanker og følelser, der måtte opstå under besøget.

Læs mere om FLUGT

Praktisk information

Der er gratis adgang til flygtningekirkegården og plantagen.

Adresse
Præstegårdsvej 21
6840 Oksbøl

Åbningstider
Tjek hjemmesiden

Besøg også nogle af de andre attraktioner i området