Vandreruter op til 5 km
Af kortere ruter kan nævnes ruten omkring den smukke Kvie Sø. Besøg også Bordrup Plantage, hvor der er hele tre anlagte vandreruter under 5 km. Ruterne løber langs anlagte stier, hvor der bliver ryddet sne, så I kan komme på vandretur hele året rundt. I skoven ved Ballonparken i Vrøgum er der en skøn rute på 4,5 km, der går langs søen og trods kuperet terræn også er velegnet til klap- og barnevogne. Området har også en legeplads, toilet og grillpladser.