Sommerhus i Ho - hold ferie i smuk natur

Ikke langt fra Blåvand ligger den hyggelige landsby Ho. Ho ligger midt mellem Ho bugt i øst og Vesterhavet i vest, og der er derfor rigeligt med både vand, dyreliv og smuk natur at udforske og opleve i området.

I bor tæt på Skallingen, der er et fredet naturområde med et rigt dyreliv, hvor I blandt andet kan se sæler, når temperaturen har lagt sig, og der ikke er så mange turister. Blåvand er ikke andet end en lille køretur væk, så der er også gode muligheder for shopping og fantastiske spiseoplevelser, når I holder ferie i Ho. Hvis vejret tillader det, er det også værd at besøge den lille Vadehavs ø Langli - her skal man dog være ekstrem opmærksom på høj- og lavvande.

Hvis I er til store naturoplevelser og elsker at komme ud i den friske luft, så er en udflugt til skallingen det oplagte valg. På Skallingen er det vejr og vind, der styrer slagets gang, og naturen får frit spil i forhold til at forandre området. I 2011 blev der opført en ny bålhytte på Skallingen, og da fuglelivet er helt enestående, er det en stor oplevelse at holde udkig fra hytten og få et kig ind i den unikke verden af både yngle- og trækfugle. Husk dog, at husdyr ikke må medbringes - heller ikke i bilen. I Ho finder I desuden fiskesø, den gamle kirke og et flot skovområde. Blåvandshuk Golfbaner ligger også i området - her er det muligt at nyde udsigten over Ho Bugt, mens I tager et slag golf. I Ho er der flere gårdbutikker, der sælger ting som rav, strik og kunstartikler, ligesom det årlige Ho fåremarked i slutningen af august er en særdeles berømt begivenhed. Der er anlagt cykelsti fra Ho til Blåvand - turen er lidt over 5 km.

  • Unikke naturoplevelser
  • Rigt dyreliv
  • Gourmet på vestjysk
  • Golfbane

Udvalgte sommerhuse i Ho

Der er oplevelser for alle sanserne, når I holder ferie i Ho

Ho Kro

Ho Kro

Blåvand Zoo

Blåvand Zoo


Ho Kro

'Gourmet på Vestjysk', er Ho Kros slogan, og det skuffer ikke! Kroen er belligende midt i den barske natur omkring Vadehavet, og sæsonens menu er sammensat af lokale kvalitetsråvarer og med inspiration fra køkkener over hele verden. Her er det muligt at nyde en frokostret bestående af hjemmerøget laks med mango-chilisalsa & pesto eller dykke ned i aftenens udsøgte sæsonmenu, der blandt andet kan byde på rørt tatar fra Galloway kvæg, der græsser i området. Aftenmenuen består af enten 2, 3, 4 eller hele 5 retter, og det er også muligt at bestille a la carte. Hver torsdag aften i juli og august måned er der grillaften, hvor kroen serverer deres grillmenu. Det anbefales at bestille bord i god tid. 


Blåvand Zoo

Vil I gerne ud at opleve områdets attraktioner og måske overraske børnene med en spændende udflugt, så er Blåvand Zoo sagen. Blåvand Zoo huser over 400 dyr fordelt på i alt 75 forskellige arter, og der er rig mulighed for at kysse en ged, klappe en kalv eller tage en ridetur på en pony. Flere gange dagligt bliver de store løver fodret, og det er en oplevelse at se det vilde dyr give efter for der instinkter og flå kødet fra hinanden. Når I lejer jeres sommerhus gennem Feriekompagniet, får I ovenikøbet 1 gratis børnebillet til indgangen, så hele familien kan komme afsted og opleve alle de sjove og spændende dyr, der holder til i Blåvand Zoo.


Oplevelser

Der er et hav af andre aktiviteter, attraktioner og oplevelser i og omkring Blåvand, og vi garanterer jer, at I vil finde noget, der er lige i jeres smag. Gå på opdagelse i vores mange oplevelser, der dækker over både aktivferie, kunst, kultur, leg og meget meget andet! Find mere inspiration til oplevelser i ferien her

Gå på opdagelse i de små, charmerende, lokale butikker og gallerier

Marked i Ho
Ho Kirke
Ho Lopperne

Kunst, kultur og Byliv


I den lille, hyggelige landsby, Ho, kan I gå på opdagelse i de små lokale og charmerende kunstgallerier, specialforretninger og gårdbutikker. På Hovej finder I også den lokale garnbutik, Ho Strik, der sælger forskellige typer garn samt udstyr og opskrifter til strik. Pinselørdag hvert år afholdes der åben by i Ho. Her kan i bl.a. besøge de charmerende og autentiske gårdbutikker og opleve den hyggelige stemning overalt i landsbyen.


Ferie i området med jeres øjne

Jeres ferieøjeblikke.

Del dit Instagram øjeblik med vores andre gæster.

Tag os på @feriekompagniet så

reposter vi dit foto på vores side

Langli - Skallingen: oplev den fascinerende Vadehavsnatur

Langli
Langli
Langli mod Esbjerg

Langli

Ved den smukke Ho Bugt ligger Vadehavsøen Langli. Øen kan besøges hvert år fra den 16. juli til den 15. september - resten af året er der lukket for besøgende. Langli og Skallingen er kendt som nogle af de vigtigste områder for trækkende vandfugle, og her finder man bl.a. de største kolonier af ynglende måger og terner i Vadehavet. Halvøen, Skallingen, er noget af det yngste land i Europa - opstået pga. en stormflod i 1634. På nogle af de ældste landkort man er i besiddelse af, var øen således blot illustreret som en lille sandbanke, og i dag måler den omkring 2.000 hektar. Størrelsen på halvøen varierer dog noget fra år til år, da øen bl.a. påvirkes af stormvejret fra nye retninger. Hvis I vælger at besøge Langli eller Skallingen, skal I være opmærksomme på, at det ikke er tilladt at tage hunde med.


Jegum

Jegum er et område, der sætter stor fokus på oplevelser i naturen ved blandt andet at have anlagt 11 km natursti, der er egnet til både gå- og cykelture for hele familien. Naturen omkring Jegum er uspoleret og værd et besøg året rundt. I kan blandt andet besøge mini zoo'en, den store legeplads eller en af de mange strande, der ligger tæt på området. Blåvand ligger ca 21 km væk, så der er rig mulighed for at kigge på butikker og få stillet shoppelysten. Mange af feriehusene i Jegum er af nyere stand, men det ses ikke på prisen - den er stadig helt skarp. Læs mere om rådet og book din næste ferie lige her.

Mosevrå

Mosevrå er stedet, hvor du kan være en af de heldige, der når at booke et feriehus med den dejligste udsigt over bugten. Naturen er i centrum, og vandre- og cykelstier præger området og indbyder til, at I spænder cyklen på bilen, og gør jer klar til en aktiv ferie i de flottest tænkelige omgivelser. Området ligger kun en lille times køretur til Legoland, så det er oplagt at glæde de mindste i familien med en tur til klodsernes verden i Billund. I kan læse meget mere om området og de ledige feriehuse lige her.

Blåvand

Blåvand er lange brede sandstrande, feriestemning, byliv og desuden Danmarks Vestligste punkt. Du finder alt, hvad feriehjertet begærer i denne dejlige ferieby, og naturen omkring byen er ikke til at tage fejl af - den er i absolut topklasse! Læs mere om byen, dens smukke strande og fantastiske feriehuse lige her. 

Sommerhusferie ved skovplantage og sandstrand

BL417
BL324
False - StandardPage - Frontpage